Fakta om te

Teens oprindelse

Te, Camelia Sinensis, er en stedsegrøn plante. Grøn og sort te stammer fra samme plante, men udvikles forskelligt i bearbejdningen af bladene.

Te menes at have sin oprindelse i Kina, hvor kejser Shen Nung, der var videnskabsmand og plantesamler, opdagede teen. Af hygiejnehensyn drak han kun kogt vand, og en dag i 2737 f.Kr., da kejseren hvilede sig under en vild tebusk, fik vinden et par blade til at dale ned i det kogende vand, han var ved at tilberede.

Han fandt resultatet forfriskende og yderst velsmagende, og hermed var teen ”opdaget”. Te skal opbevares rigtigt, helst i luft- og lystæt emballage.

Nænsom tilberedning

Te skal tilberedes med en vis nænsomhed. Det er vigtigt at vandkvaliteten er god, specielt til de grønne og lyse teer. Hvis vandet er meget kalkholdigt der hvor man bor, kan man evt. benytte en filtreringskande.

Kogning af vandet til tebrygning har en afgørende betydning. Vandet må aldrig bulderkoge, da ilten derved forsvinder. Kedlen tages af i det øjeblik, vandet koger. Glas el. tekande til tebrygning skal altid forvarmes inden tebrygning påbegyndes.

Hvis det kogende vand hældes direkte i en kold tekande, falder temperaturen for hurtigt, og de aktive stoffer frigives ikke i den sorte te, da dette kun sker ved en jævn temperatur på 90 – 100 grader. Falder temperaturen hurtigt, vil stofferne i stedet blive i bladene.

Det rette udstyr

Der findes meget udstyr til tebrygning og noget er naturligvis bedre end andet.

Vigtigst er dog at man finder en metode, der passer til ens eget behov og temperament, og som tilgodeser, at teen udnyttes optimalt ved at lade teen flyde frit under trækketiden.

Søg evt. vejledning der hvor du køber din te.

Bioaktive stoffer

Te indeholder en række bioaktive stoffer, herunder polyfenoler, som er med til at give teen smag og farve. Til forskel fra grøn te gennemgår sorte teer en fermenterings- eller gæringsproces. Under denne proces påvirkes polyfenolerne, som herefter kan opdeles i to kategorier, de iltede og de uiltede.

De uiltede polyfenoler påvirker spytkirtlerne, hvilket er grunden til at te slukker tørsten. De uiltede polyfenoler gør teen bitter, mens de iltede polyfenoler giver teen farve og aroma.

Jo mere iltet en te er, des dybere er farven og des mindre bitter vil den være. Den grønne te, som ikke iltes, indeholder flere oprindelige uiltede polyfenoler og er derfor mere bitter. Den sorte te har mere farve, men smager mindre bittert. Såvel de iltede som uiltede polyfenoler menes at være gavnlige.

Den sunde te

Te indeholder flour fra naturens hånd, hvilket styrker tandemaljen og reducerer dannelsen af plak ved at regulere bakterierne i munden. Således virker det som forsvar mod sygdomme i tandkødet. Især grøn te indeholder væsentlige mængder af antioxidanter, der modvirker nedbrydelsen af kroppens celler. Når nedbrydelsen af kroppens minimeres, har det positiv afsmitning på immunforsvaret samt evt. ældningsprocesser formindskes.

Koffein (tein) er et af de vigtigste indholdsstoffer i te. Det virker mildt stimulerende og opkvikkende samt sætter gang i fordøjelsen. Hvis koffein indtages i moderate mængder, virker den stimulerende på fordøjelsesenzymerne og øger omsætningen af stoffer – også i lever og nyrer. Herved udskilles toksiner og andre uønskede stoffer fra kroppen.

Alle typer te indeholder koffein, men mængden er mindre i grøn te.

Indholdet i te

En kop grøn te indeholder gennemsnitlig 8,40 mg. koffein, hvor en kop kaffe indeholder 60 – 125 mg.

Matcha, den grønne pulverte, har sin oprindelse i Japan. Den benyttes i den traditionelle teceremoni, som er en ritualiseret form for gestus til en eller flere personer. En meget flot og gribende oplevelse, som tager flere timer og kræver fordybelse. Matcha er meget opkvikkende og har en konsistens, som er tykkere end almindeligt grøn te. Fordi man drikker bladende med, tilføres kroppen en meget høj dosis af A-, E- og C-vitamin, samt mineraler og polyphenoler.

Blandt de vigtigste teproducerende lande kan nævnes: Indien, Nepal, Kina, Taiwan, Japan, Sri Lanka og Kenya.